Paprika
Yuste er nok det første sted i Europa, hvor chili "Paprika" blev dyrket. Det siges at Columbus i 1493, efter sin første rejse til Amerika, besøgte Santa Maria de Guadalupes kloster i Cáceres-provinsen og gav munkene frø, som de med det samme begyndte, at dyrke i klosteret i Yuste. De forædlede og tilpassede frugten til de lokale forhold og gjorde f.eks. smagen mildere. Der er mange historier omkring paprika og en af dem går på, at den oprindelige konge af Spanien og kejser af det Tysk-Romerske rige, Frans V, abdicerede i midten af 1500-tallet og trak sig tilbage til Yusteklosteret. Åbenbart var han særligt begejstret for paprika og serverede den for sine gæster, bla. sin søster Maria af Østrig-Ungarn, som bragte krydderiet med sig hjem og - hokus-pokus - sådan blev gullasch skabt. Røget paprika bliver fremstillet i den vestlige del af Spanien, som har D.O.P. Pimenton de la Vera. Uden for dette område bliver der også fremstillet røget paprika, men uden D.O.P. I den østlige del af Spanien, Murcia, er der også stor produktion af paprika, men den er ikke røget. |